Hofstedes kulturdimensioner

For at få en kulturforståelse har jeg prøvet at sætte mig og min familie ind i Hofstedes kulturdimensioner.

           Magtdistance 

I min familie er gør vi brug af både den lille- og store magtdistance. Mine forældre er ’tilhængere’ af dem begge; de respekterer mine valg i livet samt hvilken kultur jeg hælder mest til, men samtidigt vil de ikke have at jeg slipper den tyrkiske kultur helt. I den tyrkiske kultur er kvindens job fx at gå hjemme og passe børn, men dette afviger jeg fra. Mine forældre følger den tyrkiske tro/ kultur og vil gerne have at jeg følger dem, men de giver mig plads til at kunne leve efter mine egne behov og efter min ’anden’ kultur.

        Individualisme/ kollektivisme

Jeg tager vare på mig selv og min familie (min mand og datter). Jeg er indbegrebet af individualisme! Jeg er selvfølgelig tæt med mine forældre og mine tyrkiske rødder, men jeg lever mit selvvalgte liv i Tyskland med andre normer end mine forældres. Derimod tilhører mine forældre kollektivismen – de mener at jeg skal følge den tyrkiske tro og være i det samme fællesskab som resten af min familie. De mener, at jeg skal tage vare på en langt større gruppe, altså mine rødder, og at interesserne her er højere sat end mine egne behov.

 

Maskulinitet/ femininitet

Jeg og mine søskende vælger selv om vi vil arbejde og hvordan vi generelt vil leve livet. Vi lever efter femininitet (kulturteorien), som omhandler at mænd og kvinder er ligeberettiget og kønnene spiller ingen stor rolle. Mine forældre lever efter kulturteorien maskulinitet, som betyder at der ingen ligestilling er mellem kønnene, og at mændene skal arbejde. Kvindernes rolle er i hjemmet hvor de her skal gøre rent og tage sig af børnene.

Struktureringsbehov

Jeg ser ikke de tyrkiske normer som vigtigt, da jeg nu hælder til den tyske kultur. Jeg har, og gør stadig, indrettet mig efter den tyske kultur og lægger det tyrkiske bag mig (assimilation). Jeg er et eksempel på det lave struktureringsbehov. Derimod er mine forældre meget tyrkiske i den forstand. De følger normerne og vil samtidigt gerne have at jeg følger dem. Dette ser de som det mest rigtige.